Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karin Buus Aagaard

Karin Buus Aagaard
Karin Buus Aagaard
Vormark Bygade 21, Hesselager
Jeg drømmer om:

At give børnene en tryg og rolig hverdag i vante omgivelser.

En hverdag med genkendelighed og hvor jeg er omsorgsfuld og nærværende.

En hverdag hvor det enkelte barn bliver set, hørt og forstået.

Hvem er jeg:

Jeg er født i 1959, og har været dagplejer siden 2001.

Tidligere var jeg først planteskolegartner og derefter laborant ved Statens Planteavlsforsøg. Jeg er gift med Torben, som er graver og kirketjener ved Hesselager Kirke. Sammen har vi to voksne børn og vi har 3 børnebørn.

I min fritid er jeg aktiv i min store have, og jeg løber 2-3 gange om ugen.

Mine værdier:

Jeg lægger vægt på at skabe en positiv stemning i dagplejen.

Det er vigtigt for mig, at være en god rollemodel for børnene. Jeg ønsker bl.a. at være forbillede for:

at vi taler ordentligt sammen, samt at lære børnene, at respektere hinanden, at vise empati og vente på tur.

Det er vigtigt for mig, at barnet er trygt i sine omgivelser og tryg ved de mennesker, det deler sin hverdag med.

Personlige egenskaber:

Jeg er en stille og rolig, empatisk person.

For børnene betyder det, at jeg giver dem tid til fordybelse.  Jeg er meget stabil i mit arbejde.  Jeg har et Kursus i ICDP, og forsøger at arbejde efter det.

I vil opleve, at jeg brænder for:

At give børnene mulighed for at bevæge sig, hvorved de udvikler sig motorisk. (Vi gynger, rutsjer, hopper, cykler og kravler på træstubbe.)

At gøre børnene interesserede i de ting, vi finder i naturen, og at lære børnene at passe på alt levende.

Vi vender træstammer og finder bænkebidere og andet kryb, vi spiser skovjordbær og æbler når de er modne. Vi snuser til blomsterne, og vi ser når bierne samler pollen og honning.

At børnene bliver selvhjulpne så de kan spise selv, vaske hænder og selv tage tøj på med kun lidt hjælp.

Jeg arbejder en del med det sproglige, specielt for de børn der har ekstra behov.

Mine omgivelser: Jeg bor i eget hus med tilhørende stor have. I legeværelset har jeg hoppesofa og sækkepuder som kan udfordre motorikken, forskelligt legetøj og en køjeseng med hule. Børnene leger også i køkkenet og i spisestuen. I haven er der sandkasse, gynger, rutsjebane, og en stor terrasse til at køre på scooter på. I den anden ende af haven leger vi gemmeleg, går balance på træstubbe, løber på de små bakker, leger i den anden sandkasse eller bare tuller lidt rundt.