Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bettina Dissing Madsen

Bettina Dissing Madsen
Bettina Dissing Madsen
Østergade 40, Hesselager
Jeg drømmer om:

At give børnene en tryg og genkendelig hverdag i hjemlige omgivelser.

At være med til at udvikle det enkelte barn og gøre dem klar til, at de skal videre i børnehave.

Skabe et godt og trygt forældresamarbejde med gensidig respekt og dialog.

Hvem er jeg:

Jeg er født i 1978 og blev ansat som dagplejer i Januar 2018. Inden da har jeg arbejdet 19 år på Hesselager skole og SFO. Jeg bor sammen med min mand Kenneth, som er automekaniker.

Vi har 2 drenge, Matias på 12 år og Kasper på 8 år, g så har vi også 2 labrador hunde, som er i kælderen, når jeg har børn.

Mine værdier:

Jeg sætter børnenes behov først, og lader dagen tage udgangspunkt heri. Ligeså at det enkelte barn føler sig set, hørt og anerkendt hver dag.

At støtte og guide det enkelte barn i deres udvikling, der hvor de er.

Det er vigtigt, at der er plads til det enkelte barn og deres forskelligheder.

Sørge for at børnene får en sund og alsidig kost.

Personlige egenskaber:

Jeg er uddannet pædagog i 2007.

Jeg er en smilende, omsorgsfuld, stabil og positiv person.

Jeg er meget engageret i mit arbejde og er faldet godt til som dagplejer.

I vil opleve, at jeg brænder for:

At skabe en tryg og rolig hverdag for børnene.

At børnene udfordres motorisk og kreativt, alt efter hvor de er udviklingsmæssigt.

Jeg er glad for at være udenfor og bruge naturen sammen med børnene, opleve hvad der rør sig i naturen, alt efter hvilken årstid vi har.

Jeg vil fremadrettet have lavet højbede, så børnene kan deltage i og følge udviklingen i diverse vækst i haven.

Jeg er stadig ved at udvikle mig som dagplejer og indrette min have, så vi får størst gavn af den.

Mine omgivelser:

Jeg bor i eget hus med en lukket have, hvor der er plads til at boltre sig.

Jeg har på nuværende tidspunkt sandkasse, rutsjebane, små køretøjer og et gyngestativ er på vej.

Jeg vægter højt at bruge vores nærmiljø og udforske det, -eksempelvis gå til åen, i skoven mm.