Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gitte Corfixen

Gitte Corfixen
Gitte Corfixen
Kirkegade 22, Gudme

  Grønne Spirer

Jeg drømmer om:

At give mine dagplejebørn en dejlig tid med masser af oplevelser.
At både børn og forældre vil tænke tilbage på vores tid sammen, den dag de skal videre i deres liv.

At jeg altid vil kunne glæde mig til en ny dag sammen med mine børn, som jeg gør nu.

Hvem er jeg:

Jeg er født i 1963 og har været dagplejer siden 96, - de sidste 12 år i Gudme/Svendborg.
Jeg bor sammen med Kim og vi har tilsammen 5 børn, som er født fra 88 – 2003.
Jeg har siden april 2012 været naturdagplejer (gennem Grønne Spirer), hvor jeg har forpligtet mig til i videst muligt omfang, at bruge naturen i dagligdagen med følgende indhold:

  • at mine børn kommer ud hver dag
  • på udflugter i naturen
  • børnene stifter kendskab til årstidernes skiften, vejr og vind
  • børnene er med til at plante, så og høste og opleve madens vej fra jord til bord som man nu kan, når man er i alderen 0-3 år.
Mine værdier:

At både børn og forældre skal føle sig trygge og velkomne i mit hjem.
At give børnene en masse oplevelser og udfordringer i hverdagen.
At ”mine” dagplejebørn bliver en del af min familie.
At vi i hverdagen også har tid til ”indendørs–ting”, som lego, puslespil, klippe/klistre, læse bøger og meget mere.

At vi også kan lege med dukker og lignende i haven.

Personlige egenskaber:

Jeg lægger vægt på at have et tæt forældresamarbejde, hvor vi lytter til hinanden.
At børnene er med til de praktiske gøremål, f.eks. give hønsene og kaninerne mad, samle æg, så og plante samt dække bord.
Jeg ligger vægt på, at rumme alle mennesker, og at accepterer at vi er forskellige.

Jeg hjælper børnene med at have spændende oplevelser ved at være igangsætter, men samtidig at følge børnenes initiativer.

I vil opleve, at jeg brænder for:

Mit job, udeliv, ture i naturen og en tryg og god hverdag, hvor jeg er tæt på børnene.

Mine omgivelser:

Jeg bor midt i Gudme med udsigt til Gudme kirke. Jeg har en stor og dejlig have med høns og kaniner, en dejlig naturhule under et træ, et bålsted hvor vi laver en del mad blandt andet bålboller i løbet af året. Sansegynger, almindelige gynger, sandkasse og meget mere.
Indendørs leger vi i køkken/alrummet. Jeg har en god spiseplads, men når vejret er til det spiser vi udendørs. Jeg har god ”udenomsplads”, bl.a. kan barnevogne og krybber stå i en garage.

Udover min store græsplæne med alle legeredskaberne har jeg har en lille lukket gårdhave med fliser og en lille sandkasse.