Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Helle Lykkegaard Degn

Helle Lykkegaard Degn
Helle Lykkegaard Degn
Sortemosevej 14, Gudbjerg
Jeg drømmer om:

At have en dagpleje med nærhed og nærvær.

At skabe et godt læringsfundament for børnenes udvikling.

At have en “grøn dagpleje” med udeliv såsom legeplads, kreativ leg, lære om de forskellige årstider, shelterliv som et uderum med historier, madpakker og andet.

At have en tryg og stabil dagpleje, hvor børnene kan trives og vokse i eget tempo, på trods af forskelligheder.

Hvem er jeg: Jeg er en 64’er, gift med Bjarne som er en 61’er, og sammen har vi Julie og Jonas, som nu er voksne. Jeg har været dagplejer i 18 år - 10 år i eget hjem og 8 år i Dagplejens Gæstehus i Svendborg. Januar 2018 vendte jeg hjem igen, da jeg savnede at have mine egne 4 børn, som jeg kunne være med til at give en god start på livet.
Mine værdier:

Jeg er nærværende og omsorgsfuld, da det betyder meget for mig, at børnene er trygge, for det kræver tryghed for at man kan lære.

Jeg går ind for rolige og hyggelige måltider omkring bordet med historier og sang før og efter maden. Jeg laver årsplan, så vi kommer rundt om forskellige emner, som motorik, sprog og sanser. Jeg deler min viden og erfaring med forældrene, og byder dem selvfølgelig velkommen i mit hjem, hvor deres børn jo er en del af familien.

Personlige egenskaber:

Jeg er en kærlig, rolig og empatisk person.

Jeg er i børnehøjde og ser børnene med deres forskelligheder.

Jeg er en stabil og anerkendende person i børnenes liv.

Jeg er omstillingsparat og rummelig.

I vil opleve, at jeg brænder for:

At give børnene en god og rolig hverdag med alderssvarende udfordringer.

At lære børnene at indgå i det sociale fællesskab.

At være rummelig i forhold til børnene og deres familier.

At være meget udenfor, og bruge naturen også i regnvejr.

Mine omgivelser:

Jeg bor på en nedlagt landbrugsejendom med masser af udendørsplads. Vi har køer gående

i sikker indhegning ved siden af legepladsen og til stor fornøjelse for børnene. Indenfor har vi et dejligt legeværelse, hvor der både er plads til stille lege, ro og fordybelse, men også plads til motoriske øvelser. Vi har skoven tæt på, hvor man kan lave mange spændende ting, og opleve meget på vejen derud. Jeg er så heldig at have fået en ladcykel, så vi kan cykle ud til de andre dagplejer og lave andre udflugter.