Lene Hansen
Gudmevej 16, 5874 Hesselager
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg hedder Lene Hansen og er gift med Gunnar. Jeg har en voksen datter og to hunde. Jeg bor i Hesselager.
Jeg har tidligere været dagplejer i 24 år, hvorefter jeg har arbejdet med plejebørn i 6 år. Nu er jeg vendt tilbage til jobbet som dagplejer, og det er jeg meget glad for.
Hverdagen
Jeg er en legesyg, glad og rolig person. Jeg er nærværende og anerkendende i mit arbejde og meget struktureret.
Jeg glæder mig til at skabe gode relationer og trygge rammer for både forældre og børn.
Som dagplejer har jeg stort fokus på leg og bevægelse. Jeg elsker at tumle rundt på gulvet i børnehøjde.
Naturen er også noget, jeg nyder. Sammen med børnene tager jeg på mange ture. Vi følger årstiderne, og de bedste lege er ofte at hoppe i vandpytter.
Vi besøger også de andre dagplejere, hvor vi skaber gode relationer mellem børn og voksne.
I hverdagen har jeg fokus på at hjælpe børnene med at blive så selvhjulpne som muligt og parate til at starte i børnehave. Jeg stræber efter at være en god rollemodel, der er nærværende og tilbyder børnene et godt og trygt miljø.
Uddannelser
- Grundkursus for dagplejere
- Førstehjælp
- AMU uddannelse
- Modul 1 2 3
- Relevante kurser i forbindelse med arbejdet som plejefamilie
