Praktiske informationer til forældre

Når dit barn starter i dagpleje holder dagplejer, forældre og den pædagogiske teamleder et opstartsmøde. Det er også muligt at invitere din sundhedsplejerske med til mødet - snak gerne med din sundhedsplejerske om dette. 

I opstartssamtalen kan du snakke med din dagplejer om dine forventninger til dagplejen.

Du kan f.eks. fortælle din dagplejer om dit barns start på livet, tryghed, udvikling, soverytmer, kost eller allergi.

Din dagplejer vil fortælle om sig selv og om hverdagen i dagplejen samt det pædagogiske arbejde med dit barn. Du vil også få en masse praktiske oplysninger.

Det er meget forskelligt, hvordan det enkelte barn reagerer på at begynde i dagpleje. Nogle børn falder hurtigt til i nye omgivelser og med nye mennesker og rutiner, mens andre har brug for mere tid til at føle sig tryg. Derfor er det også svært at sige hvor lang tid opstarten vil tage. 

Hvis I har mulighed for det, er det dog en god idé at afsætte tid af til en fleksibel opstartsperiode, så dit barn stille og roligt kan vænne sig til at gå i dagpleje. Det kan være godt, at en af jer forældre er med de første dage og at dit barns tid i pasning trappes langsomt op over 1-2 uger, da det giver barnet mulighed for at vænne sig til alt det nye.

Du skal selv medbringe; 

• Bleer og skumvaskeklude
• Hagesmæk
• Godkendt barnevogn med godkendt sele, insektnet og regnslag
• Sengetøj, og evt. sovedyr og sut
• Fodtøj og udetøj efter årstiden
• Solcreme og solhat
• 2 sæt skiftetøj

Læs mere om Aula og Dagplejeappen her.

Du er den vigtigste voksen i dit barns liv. Derfor betyder det meget, at du er tryg ved barnets opstart i dagpleje. For mange forældre vil det derfor være godt at kende lidt til det sted, hvor ens barn skal starte. Du kan kontakte dagplejeren og aftale besøg inden opstart, så du kender omgivelserne og får hilst på den voksen, som skal tage vare på dit barn.

Hjælp dit barn til en god start

Konkret kan du hjælpe dit barn ved:

• At barnet har været sammen med andre voksne end dig og den anden forælder. Vis dit barn, at det også kan føle sig tryg sammen med andre end sine forældre. Lad derfor gerne andre personer, som du er tryg ved og kender, lege med barnet, hjælpe barnet eller og passe barnet.
• Sove middagslur: Mange børn har brug for middagslur, når de starter i dagpleje. Derfor vil
  det være hensigtsmæssigt, at du har lært barnet at falde i søvn til middagslur uden at køre tur i barnevognen. Det kan være svært for barnet at falde i søvn i dagplejen, hvis det er vant til at blive vugget i søvn i dine arme eller kørt i barnevognen.
• Hav noget kendt med hjemmefra: Det kan være en stor hjælp for barnet, hvis du har vænnet barnet til at blive trøstet f.eks. med en sut, en klud eller en bamse. En klud kan f.eks. sagtens være en t-shirt, som du har brugt (og ikke vasket), så den dufter dejligt og trygt af dig.
• Amning: Hvis dit barn bliver ammet, er det en god ídé at være opmærksom på, at barnet skal trappes ned i de timer, det kommer til at skulle være i dagplejen. Det kan være svært for dit barn at forstå, at det ikke kan ammes i dagplejen f.eks. inden en lur.
• Spisning: Dit barn vil have brug for flere måltider i løbet af dagen i dagplejen og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at dit barn har prøvet at blive madet af andre voksne end jer, eller er begyndt at spise selv og drikke af kop, afhængigt at barnets alder.
• Øv barnet i at sige goddag og farvel. Når du skal gå, så vær tydelig og sig farvel og vink, og fortæl barnet, at du kommer igen. På den måde kan I øve jer i at sige farvel derhjemme. De samme farvelritualer kan I bruge i dagplejen.
• Fortæl altid dit barn når du går og at du kommer tilbage. Barnet må ikke få fornemmelsen af, at du uden varsel kan forsvinde.

En typisk dag i dagplejen:

Om morgenen er der aktiviteter som læsning, lytte til musik og hvad børnene ellers er optaget af. Dagplejeren er på gulvet sammen med børnene, og når dørklokken ringer, er det oftest alle fremmødte børn der modtager.

• Kl. 06.30 til kl. 9.00: Børnene ankommer og der leges og hygges. Der er mulighed for morgenmad til de børn, som afleveres tidligt i dagplejen. 
• Kl. ca. 9.00: Børnene får formiddagsmad
• Kl. ca. 9.00 -11.00: Pædagogiske aktiviteter, dagplejerne går f.eks. en tur, besøger hinanden eller sætter pædagogiske aktiviteter i gang, som passer til det læreplanstema de aktuelt arbejder med.
• Kl. ca. 11.00: Børnene får frokost ( her er en god hyggestund, hvor børn og dagplejer snakker om dagen osv.)
• Kl. ca. 12.00: Børnene bliver puttet
• Kl. ca. 14-.00 - 15.00: Børnene vågner og får eftermiddagsmad
• Herefter leges der, kigges i bøger eller anden aktivitet indtil børnene bliver hentet.

Alle børn får flere måltider i løbet dagen. Børnene spiser frokost sammen og dagplejeren skaber en tryg ramme, hvor det ikke kun handler om at børnene bliver mætte, men hvor børnene sammen med dagplejeren dækker bord, taler om hvad de spiser og om hvordan man sidder ved bordet. 

I dagplejen sover de fleste børn i barnevogn i dagplejens have. Dagplejeren holder hele tiden øje med hvornår barnet sover og observerer hvornår barnet er klar til at komme op fra middagssøvn. 

Alle dagplejere deltager i heldagslegestue 2–4 gange om måneden. Her mødes typisk 3–5 dagplejere, og børnene bliver afleveret og hentet i legestuen den dag.

Legestuen giver børnene mulighed for at lege og lære i nye omgivelser, som er lidt større og anderledes end det velkendte dagplejehjem.

I legestuen møder barnet andre dagplejere, hvilket bidrager til at børnene bliver trygge ved andre voksne og giver børnene en naturlig overgang til gæstedagpleje og senere børnehave.

Legestuerne er et sted, hvor børnene kan danne venskaber og være en del af større fællesskaber. De lærer at indgå i samspil med flere børn, hvilket styrker deres sociale kompetencer og forståelse for fællesskab – både i små og store grupper.

For jer forældre giver legestuen også en mulighed for at møde andre dagplejere og få indblik i, hvordan dagplejen fungerer på tværs. Det kan give en ekstra tryghed, især hvis jeres barn en dag skal i gæstepleje hos en anden dagplejer.

I Svendborg Kommune har alle dagplejebørn ret til to obligatoriske musikforløb. 

Svendborg Kommune er den eneste kommune i hele landet, der tilbyder det. Vi kalder det Musik Til SVEND. Hvis du vil vide mere om Musik til Svend kan du læse mere på Svendborg Kommunes hjemmeside eller se en video om Musik til Svend. 

Med udgangspunkt i forskning og viden, betragter vi i dagplejen søvn som et helt basalt behov, der skal være opfyldt for, at barnet opnår optimale muligheder for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Søvn har betydning for barnets humør og lyst til at møde verden, så det får mulighed for at opleve og udvikle sig.

I dagplejen sørger vi for at skabe rammer for det enkelte barn, så det får sovet tilstrækkeligt i dagtimerne, således vi får skabt de bedste forudsætninger for barnets fysiske og psykiske udvikling. Forældre sørger for at sikre søvn og gode søvnvaner hjemme.

Forældre og dagplejere skaber gennem dialog og samarbejde de bedste rammer for barnets søvn. I dagplejen tilrettelægges dagens aktiviteter efter børnenes individuelle søvnbehov.

Ofte har børn brug for mindre søvn, når de nærmer sig børnehavealderen. Her samarbejder forældre og dagplejer omkring barnets søvn og aftaler hvorvidt der er brug for at barnet vækkes af middagsluren. Når et barn skal vækkes, tager dagplejeren udgangspunkt i søvnfaserne. Et barn i dyb søvn skal ikke vækkes, men hvis et barn vågner, når der larmes lidt omkring det, er det et fint tidspunkt at vække barnet.

Svendborg Kommunes Sundhedspleje har udarbejdet en pjece om børns søvn. Læs mere om børns søvn på Svendborg.dk. 

I dagplejen har vi valgt at bruge 16 fælles tegn som alle dagplejere og børn skal bruge i hverdagen.

Det unikke ved babytegn er, at børnene kan være med til at starte samtalen og formidle deres tanker, behov og de kan fortælle om deres følelser. 

Hvad er babytegn?

• Babytegn er en alternativ måde for barn og voksen at kommunikere på.
• Babytegn stimulerer den sproglige udvikling – når et barn både ser og hører et ord, giver det  barnet flere muligheder for at udtrykke sig og blive forstået.
• Babytegn er en udvidelse af de visuelle og kropslige udtryk, som er særdeles nyttige i samspillet.

Formål med babytegn:

• Babytegn er med til at reducere frustrationer mellem den voksne og barnet, men samtidig reducerer babytegn også frustrationer og konflikter børn imellem.
• Babytegn er med til at øge barnets selvværd, idet det giver flere muligheder for at udtrykke sig.
• Der ligger meget anerkendelse i kontakten ved at bruge babytegn. Barnet udvikler troen på, at det nytter at udtrykke sig og at det bliver set, hørt og forstået. Der kommer automatisk meget nærvær i situationen, fordi tegnene kræver at man har øjenkontakt.
• I de situationer, hvor ordforrådet ikke slår til, vil barnet ofte vælge at kombinere de to kommunikationsmuligheder og supplere ordene med tegn.

Disse tegn vil dagplejen gerne introducere jer for og også opmuntre jer til at bruge i samspillet med jeres barn. I får vist tegnene, når I starter op i dagplejen.

Dit barn må ikke møde i dagplejen, så længe han/hun er syg eller smittebærende. Dit barn skal kunne deltage i en normal dags aktiviteter ude og inde.

Din dagplejer skal have besked, når dit barn ikke kommer i dagpleje.

Du bliver kontaktet, hvis dit barn bliver sygt hos dagplejeren.

I Dagplejen forholder vi os ud fra Sundhedsstyrelsens pjece - Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Her er der beskrevet, hvordan sygdommen smitter, forebyggelse, symptomer, behandling og om, hvornår barnet igen må komme i dagpleje. 

Hvis din dagplejer er syg, vil du få besked i Dagplejeappen, hvor du vil blive anvist en gæstedagpleje. Her bliver barnet, indtil du hører andet. Dette gælder også hvis dagplejeren er syg i en længere periode. Vi vægter meget højt, at barnet bliver i den gæstedagpleje, hvor han/hun er placeret i første omgang, så barnet ikke oplever flere skift.

Børn har lige så meget brug for at holde ferie, som vi voksne. De har brug for at komme ned i gear og slappe af. Børn har brug for at være sammen med deres forældre i en længere periode, hvor der er tid til nærvær og fordybelse.

Det kan tage tid for børn at koble fra og indstille sig på ferie. Børnene kender hverdagen bedst, hvor de er i dagtilbud og de faste rutiner og struktur. De kan i starten give udtryk for, at de gerne vil afsted, men det er netop, fordi de kender hverdagen bedst.

Den første del af ferien bruges ofte på at geare ned i tempo, og de sidste dage bruges på at forberede sig på at vende tilbage til hverdagen. Tiden imellem er den mest værdifulde, og det er vigtigt, at børn får del i denne tid sammen med deres forældre eller andre tætte omsorgspersoner.

Ferie er ikke lig med ture i legeland eller rejser syd på. Det kan være skønt, men det vigtigste er, at forældre og børn holder fri og er sammen.

Mange børn nyder at have nattøjsdage, hvor der ikke er noget særligt på dagsordenen. Dage, hvor de kan følge deres egen søvnrytme og ikke bliver vækket, og har god tid til at spise morgenmad og planlægge dagen ud fra, hvad I har lyst til at lave sammen.

Vi oplever ofte, at når børnene kommer tilbage efter en sommerferie, har de udviklet sig både kognitivt og følelsesmæssigt. De har fået ”ladet batterierne op” og har fornyet energi til at indgå i samspil og de krav, der stilles til dem i relationerne og i de rutiner, som følger med.

Din dagplejer vil i god tid informere dig om sine ferieønsker. I aftaler med dagplejeren om der er behov for gæstepleje.

Du kan læse mere om Dagplejens ferieorganisering her.

Når dit barn holder fri/ferie, skal du informere din dagplejer. 

I dagplejen får børnene dagligt serveret morgenmad, formiddagsmad, frokost og et eftermiddagsmåltid. Morgenmaden serveres frem til kl. 07.30 og er dermed kun for de børn, som bliver afleveret i dagpleje inden kl. 07.30. 

Det er dagplejerne selv der tilbereder måltiderne.

Hvis dit barn skal have særlig kost, aftaler du det med dagplejeren og medbringer eventuelt selv maden.

I dagplejen er der nul-sukkerpolitik. Det vil sige, at der serveres ikke sukkerholdige madvarer. 

Dagplejens vision

• Engagerede, madmodige børn, der trives og kan selv
• Måltidsfællesskaber, der udvikler sociale kompetencer
• Et pædagogisk rum med plads til nysgerrighed og nærvær

Dagplejens principper

• Varieret kost
• Begrænset forarbejdet pålæg
• Økologisk, nøglehulsmærket eller dansk, så vidt muligt
• Flere grøntsager og årstidens frugter

Børnene kan have medinddragelse efter evne.

Derudover er det med omtanke på klima, bæredygtighed og madspild.

Sunde madvarer og nydelse

• Sunde vaner grundlægges i barndommen
• Dagplejen og forældre har stor indflydelse på børnenes madmod og sociale samspil i måltidet
• Gode og sunde madvaner har betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse

Måltidet er meget mere end mad

• Måltidet har plads til leg og læring
• Måltidet styrker selvhjulpenhed
• Måltidet rummer forbilleder
• Måltidet er fuld af smag
• Måltidet involverer forældrene

Du kan læse mere om Svendborg Kommunes Mad- og Måltidspolitik på Svendborg Kommunes hjemmeside. 

Du skal kontakte den pædagogiske teamleder for det dagplejeområde, hvor dit barn er indmeldt. Find kontaktoplysningerne her.

Der er nogle af dagplejerne, som har dyr i deres private hjem. Dyrene skal være adskilt fra børnene og må kun være sammen med børnene under opsyn.

Dagplejerne er ekstra opmærksomme på hygiejne, når de har dyr indenfor.

Vi ønsker sammen med jer forældre at passe godt på børnene i solens dejlige stråler.

Vi tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, som også siger at sollys er nødvendigt for at danne D-vitamin, så derfor er det godt at være udenfor. Desuden anbefales der, at det er faktor 30, der bruges til børn.

I forældre sørger for:

• At jeres barn er smurt hjemmefra med solcreme
• At jeres barn har tyndt tøj med, der dækker så meget af huden som muligt og en solhat

Dagplejen sørger for:

• At smøre jeres barn efter behov resten af dagen
• At holde de mindste børn, så meget i skyggen som muligt
• Jer forældre aftaler med den enkelte dagplejer om der indkøbes fælles solcreme eller om I selv medbringer.

Solbeskyttelse i dagtilbud – Sundhedsstyrelsen