Dagplejen er et lille trygt og overskueligt miljø i hjemlige omgivelser, hvor der er god tid og stor voksenkontakt til det enkelte barn. Dagplejerens opgave er at vise omsorg for hvert enkelt barn samt have fokus på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dagplejeren sparrer blandt andet med andre dagplejere i legestuen, hvor de fleste dagplejere mødes 2-4 gange om måneden.
I samarbejde med FOA's udviklingsfond har Svendborg Kommune lavet fire videoer om hverdagen i Dagplejen. Hver film varer ca. 5 minutter og bidrager til en indsigt i hvordan hverdagen i Dagplejen ser ud. Videoerne findes på dansk og engelsk.