Vivi Madsen
Sdr. Vornæsvej 31, 5700 Svendborg (Lundby)
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg hedder Vivi og er fra 1965. Jeg er gift med Frank og vi har sammen tre døtre. Vi bor i et stort stuehus på vores gård med tilhørende stor have.
Som menneske er jeg glad, rolig og tålmodig. Jeg elsker mit arbejde med børnene og er engageret i hvert enkelt barn.
Jeg har været dagplejer siden 1. april 2000.
Hverdagen
Jeg ønsker at give børnene en god og tryg hverdag med fokus på et godt børnemiljø.
Jeg arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan for at komme rundt om det enkelte barns trivsel og udvikling.
Jeg lægger vægt på tryghed, omsorg og nærvær, som grundlæggende værdier og fundament for barnets læring og udvikling.
Vi læser, synger, danser, bygger og leger lege, som kan styrke børnene motorisk og sprogligt. Vi bruger motorikbolde og laver motorikbaner, som er et hit.
Vi bestræber os på at være ude hver dag. Nogle gange er det leg i haven og andre gange gåture i området for at se dyr, traktorer og lignende. Jeg snakker med børnene, om det vi ser og oplever på turen.
Vi er i heldagslegestue én dag om ugen, med andre børn og dagplejer. Børnene lærer om relationer i et større børnefællesskab. Dette er også en god overgang til det senere børnehaveliv.
Det er vigtigt for mig at have et godt samarbejde med jer forældre. Ligeledes med mine kolleger og min pædagogiske teamleder.
Uddannelser/Kurser
I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser:
- Opdateret førstehjælpskursus
- AMU - efteruddannelse for dagplejere
- Modul 1: Undervisning i samspil, tilknytning og sprog
- Modul 2: Undervisning i børns kompetencer, hjernens udvikling, den sansemotoriske udvikling og det gode børnemiljø
- Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer