Sanne Schou Lund
Fåborgvej 36, 5700 Svendborg
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg bor sammen med min mand, Michael, vores to børn og vores familiehund, Chili.
Som person er jeg social og udadvendt – Jeg er ærlig, kærlig og med en humoristisk tilgang til livet.
Jeg ser muligheder frem for begrænsninger og ønsker altid det bedste for børnene.
Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2017.
Hverdagen
I min dagpleje skaber jeg en tryg base for min børnegruppe med et godt læringsmiljø.
Jeg arbejder med hverdagsrutiner og genkendelighed, da det er med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor børnene kan styrke deres kompetencer.
Selvstændighed er også en vigtig del af hverdagen, og derfor inddrager jeg børnene i forskellige daglige opgaver og lærer dem at hjælpe hinanden. Det giver dem en følelse af at kunne selv og at være en del af et fællesskab.
Jeg elsker musik, og derfor synger, danser og lytter vi meget til musik – det bringer stor glæde hos børnene.
Vi bor i et hyggeligt lille hus med en lukket have, hvor der er god plads til at børnene kan lege. Indenfor leger vi i vores køkkenalrum og stuen. Her er der gode muligheder for fordybelse og leg.
Derudover har jeg en ladcykel, som vi bruger til små udflugter. Jeg bor tæt på skoven, og vi nyder at cykle ud i det blå og opleve verden sammen. Vi besøger også ofte de andre dagplejere og deres børnegruppe.
Jeg vægter et godt forældresamarbejde, hvor vi viser hinanden gensidig tillid og respekt. Det er vigtigt for mig, at I forældre føler jer velkomne og oplever, at vi har et godt samarbejde, hvor vi kan sige, hvad vi tænker.
Uddannelser/Kurser
I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser:
- Opdateret førstehjælpskursus
- AMU - efteruddannelse for dagplejere
- Modul 1: Undervisning i samspil, tilknytning og sprog
- Modul 2: Undervisning i børns kompetencer, hjernens udvikling, den sansemotoriske udvikling og det gode børnemiljø
- Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer