Mette Hein Jensen
Traverskiftet 45, 5881 Skårup Fyn
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg hedder Mette og er fra 1981. Jeg bor i Skårup sammen med min mand Søren og vores tre børn, Malthe fra 2006, Victoria fra 2011 og Sigurd fra 2016.
Vi har en labrador som hedder Luna og en kat som hedder Kasper.
I min fritid er frivillig i foreningsarbejdet i Håndboldafdelingen her i Skårup. Jeg er børnetræner og “blæksprutte” i klubben. Jeg spiller også selv håndbold og følger mine børns sport på sidelinjen.
Jeg er uddannet dyrepasser, og senere uddannet Social- og sundhedsassistent. Jeg har været dagplejer siden efteråret 2023.
Hverdagen
I min dagpleje er naturen en uundværlig del af hverdagen. Vi tilbringer dagligt tid udendørs, hvor børnene får mulighed for at udforske, lege og lære i de naturlige omgivelser.
Naturen giver mulighed for både fysisk og psykisk udvikling, hvor børnene får sanseindtryk og hvor de stimuleres og udfordres til at bruge deres kroppe på nye måder.
Jeg ser det som en vigtig værdi at skabe et stærkt fællesskab og sammenhold, hvor børnene lærer at samarbejde, dele og tage hensyn til hinanden. Børnene er en del af et fællesskab, hvor alle er vigtige, og hvor der er plads til forskelligheder. Jeg observerer børnene og støtter dem i deres individuelle udvikling.
Jeg vægter fælles oplevelser, hvor børnene udvikler deres sociale kompetencer i et positivt og støttende miljø. Jeg skaber en tryg og nærværende base, hvor børnene føler sig set, hørt og forstået.
Jeg tror på, at det er gennem nærvær, anerkendelse og omsorg at børnene trives bedst. Det er i samværet med bl.a. hinanden, at de lærer om verden omkring sig og udvikler deres sociale, sproglige, motoriske og kognitive færdigheder.
Jeg er tæt på børnene hele dagen, både når vi f.eks. leger, taler og synger sammen eller når vi er ude på tur.
Jeg sætter en værdi i at mødes med de andre dagplejere i løbet af ugen, både i legestue og hos hinanden. Det skaber deltagelsesmuligheder i det lille og store fællesskab. Herudover giver det en tryghed ved ferie og evt. sygdom, når de skal i gæstedagpleje.
Uddannelser/Kurser
I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser:
- Opdateret førstehjælpskursus