Lone Petersen
Vængevej 6, 5700 Svendborg
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg er årgang 1969, uddannet pædagog og blev ansat som dagplejer i 2011.
Jeg er gift og vi har to voksne børn og nogle dejlige børnebørn.
Som person er jeg smilende og i besiddelse af humoristisk sans. Jeg opleves også som rummelig, engageret, ansvarlig og pligtopfyldende. Jeg brænder for mit job som dagplejer.
Hverdagen
I hverdagen lægger jeg vægt på at skabe nærvær, tryghed og omsorg for børnene. Jeg er bevidst om at tydelighed og genkendelighed også er et vigtigt led. Jeg har en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor alle børn har ret til at blive set og hørt. Jeg giver børnene en tryg og nærværende base, hvor de bliver mødt af en positiv voksen.
Hos mig bliver børnene bliver stillet overfor krav, som de kan leve op til. Jeg guider og støtter dem, så kravene/forventningerne matcher børnenes aktuelle udvikling. Børnene oplever glæde ved at de kan selv og at de kan mestre deres hverdag, hvilket også udvikler deres selvfølelse og selvværd. Jeg bruger tid på at understøtte børns selvhjulpenhed, da det at kunne selv er et vigtigt led i børns trivsel og udvikling.
Små venskaber betyder meget. Jeg hjælper børnene, så de får gode venner i fællesskabet - både i det lille fællesskab hos mig og i det lidt større fællesskab, når vi f.eks. er i legestue, til gymnastik eller er sammen med dagplejekollegaer og deres børnegruppe.
Vi færdes en del udenfor i stort set alt slagt vejr. Jeg brænder for at give børnene gode oplevelser i naturen. Sammen finder vi forskellige små dyr så som regnorme, snegle og bænkebidere.
Uddannelser/Kurser
I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser:
- Opdateret førstehjælpskursus
- AMU - efteruddannelse for dagplejere
- Modul 1: Undervisning i samspil, tilknytning og sprog
- Modul 2: Undervisning i børns kompetencer, hjernens udvikling, den sansemotoriske udvikling og det gode børnemiljø
- Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer - AMU - Uddannelse for erfarne dagplejer
- Modul 4: Den styrkede læreplan, børns leg, forældresamarbejde og refleksionsmetoder i den daglige praksis.