Karin Aksglæde Bechsgaard
Snebærvænget 9, 5700 Svendborg
Dagplejers profil
Lidt om mig
Jeg er født i 1978. Jeg er gift med Johnny og sammen har vi to hjemmeboende børn og en lille hund.
Jeg har været dagplejer siden 2007. Jeg har dog været væk for faget et par år og vendte så tilbage. Jeg bor i et lille lukket vænge på Thurø, hvor vi har kort afstand til legestue, dagplejekollegaer, skov og strand.
Hverdagen
Hos mig vil I opleve at børn og voksne føler sig set, hørt og mødt hver gang de kommer i min dagpleje. Børnene vil opleve, at jeg giver kærlige rammer med tryghed, nærvær og omsorg. Jeg er en tryg, omsorgsfuld og favnede voksen og det er vigtigt for mig at skabe en hverdag, hvor børnene får gode relationer til hinanden.
Jeg sætter ord på børnenes intentioner, følelser og spejler dem når de glædes, møder modgang og lykkedes. Jeg sørger for, at børnene stimuleres og udfordres så de udvikler deres selvværd, kompetencer og færdigheder.
Jeg styrker og støtter børnene i at blive selvhjulpne og rustet til at møde nye udfordringer i børnehaven og i livet. I min dagpleje vil børnene udfordres og tilbydes aktiviteter der udfordrer efter alder og udvikling.
Jeg arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor jeg sigter efter at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksen. Jeg arbejder ud fra de styrkede læreplaner og Svendborg kommunes fælles faglige retning. Jeg har desuden fokus på babytegn, som understøtter det talte sprog.
Jeg har indrettet et legeværelse, som vi leger i, men vi bruger også min lille gang og køkken til leg. I min have er der også mulighed for leg og fordybelse. Herudover går vi ture til legepladser, skov og strand og på besøg hos de andre dagplejere.
Hver tirsdag går vi i legestue sammen med andre dagplejere. Her øver vi os i at være sammen i det store fællesskab. Vi deler os op i små grupper på tværs med andre børn og voksne, hvilket vi gør for at styrke relationer og arbejde efter børnenes udvikling og behov. Vi styrker kendskabet til hinandens børn og bygger bro til gæstedagplejen således, at jeres barn kender og er trygge ved de andre dagplejere i gruppen.
I hverdagen vægter jeg forældresamarbejdet højt. Det er vigtigt at have gode relationer til hinanden, da det styrker det gode samarbejde. Samtidig er det vigtigt for børnenes trivsel og udvikling, at vi kan tale om stort og småt.
Uddannelser/kurser
I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser:
- Opdateret førstehjælpskursus
- AMU - efteruddannelse for dagplejere
- Modul 1: Undervisning i samspil, tilknytning og sprog
- Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer.