Gitte Rosenberg Clausen

Heibergsvænge 21, 5700 Svendborg

Dagplejers profil

Lidt om mig

Jeg hedder Gitte Clausen og er er gift med Martin. Sammen har vi tre børn samt to børnebørn.

Jeg bor i et parcelhus, som er indrettet, så det er praktisk for mig i det daglige arbejde med børnene. Mit hus er beliggende i skønne omgivelser tæt på skov og strand.

Jeg har været dagplejer siden 1996.

Hverdagen

Jeg glæder mig til at byde jeres dejlige børn velkommen i et dagplejehjem, hvor der er  nærvær, kærlighed, omsorg og tid til det enkelte barn.

Jeg går meget op i, at børnene er trygge og at jeg møder børnene i øjenhøjde.

Det er vigtigt for mig, at vi har et godt forældresamarbejde, hvor vi har en god dialog om jeres barn.

Jeg arbejder med positiv voksenstøtte, hvor jeg guider børnene i den rigtige retning, så de er klædt på til de skal videre i børnehave. Vi øver selvhjulpenhed, lærer at være sociale og skaber gode relationer og venskaber.

Vi kan godt lide at udfolde os motorisk med motorikbaner. Vi danser, synger, læser og laver kreative ting.

Vi er stort set ude hver dag, hvor vi leger i haven, på legeplads eller cykler afsted i min ladcykel. Vi går ture i skoven, besøger dagplejekollegaer osv.

Vi er i heldagslegestue hver 14. dag, hvor børnene vænner sig til at være i en større børnegruppe og hvor de møder de andre dagplejere. Hvert år holder vi fastelavnsfest og juletræsfest.

Mit dagplejehjem er desuden allergivenligt – vi har ingen gulvtæpper og vores hus er røgfrit. 

Uddannelser/Kurser

I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser: 

  • Opdateret førstehjælpskursus
  • AMU - efteruddannelse for dagplejere 
    - Modul 1: Undervisning i samspil, tilknytning og sprog
    - Modul 2: Undervisning i børns kompetencer, hjernens udvikling, den sansemotoriske udvikling og det gode børnemiljø
    - Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer