Andre Deicke

Lillemosen 4, 5700 Svendborg

Dagplejers profil

Lidt om mig: 

Jeg hedder Andrea og bor sammen med min mand og vores to døtre + hunden Blomst og katten Bamse.

Jeg er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn i alderen 0-6 år. I januar 2018 startede jeg som dagplejer i eget hjem. 

Hverdagen: 

Jeg er med min pædagogfaglige baggrund bevidst om at igangsætte aktiviteter der er udviklende, stimulerende, spændende og sjove for børnene.

Jeg kan lide at læse bøger med børnene og arbejde med sproglig bevidsthed i hverdagen.

Vi arbejder meget kreativt i min dagpleje og har god plads både inde og ude til forskellige aktiviteter. Vi bruger mange genbrugsting og det er vigtigt, at børnene får kendskab og lov til afprøve det i praksis, da det giver erfaring og lyst til at deltage.

Jeg har et legeværelse, hvor der er plads til fordybelse og leg. Der er også god plads i mit køkken/alrum, hvor vi hver morgen laver morgengymnastik sammen.

I min have har jeg indrettet en lille legeplads, hvor der er mange fine spots, og ellers vil man ofte møde os i de skønne omgivelser på Thurø, da vi elsker at komme ud og udforske og bruge naturen.

Jeg har i hverdagen en god struktur omkring rutiner og aktiviteter og børnene vil blive inddraget i hverdagen.

Vi går i legestue en gang om ugen, hvor vi øver os i at være i et større fælleskab.

Uddannelser/Kurser

I mine år som dagplejer, har jeg deltaget i følgende kurser: 

  • Opdateret førstehjælpskursus
  • AMU - efteruddannelse for dagplejere 
    - Modul 3: Undervisning i kollegial supervision, konflikthåndtering, innovation og inkluderende læringsmiljøer
  • AMU - Uddannelse for erfarne dagplejer
    - Modul 4: Den styrkede læreplan, børns leg, forældresamarbejde og refleksionsmetoder i den daglige praksis.