Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Liselotte Petersen

  

Liselotte Petersen - portræt

Liselotte Petersen

Fruerstuevej 91, Svendborg

Jeg drømmer om:

At give børnene en god og tryg hverdag, hvor der er plads og rum til at de kan udvikle sig til sunde og kreative børn med et stort selvværd og personlighed, så de er rustet til nye udfordringer i  børnehaven og deres videre liv.

Ligeledes lægger jeg stor vægt på et godt samspil med forældrene.

Hvem er jeg?Jeg hedder Liselotte (Lotte) og er gift med Anders. Sammen har vi 2 voksne piger, der begge er flyttet hjemmefra. Jeg har været dagplejer siden 2011.
Mine værdier:

Jeg lægger stor vægt på at være nærværende, omsorgsfuld og anerkendende – se børnenes små personligheder, vise de er betydningsfulde. Kærlige kram og et godt grin er med til at gøre dagen god.

Skabe venskaber børnene imellem, det gør jeg bla. ved at sætte lege/aktiviteter i gang,

At jeg giver tid og rum til at børnene kan prøve selv – støtte dem i at blive selvhjulpne. En lykkestund er når det lykkedes at få benet igennem buksebenet den første gang – det fejrer vi med tommel op. Jeg har meget fokus på at inddrage børnene i alle de praktiske gøremål – tallerkenerne skal på bordet, støvlerne skal på plads, legetøjet skal ryddes op –  børnene vil gerne og elsker at være med

Jeg går meget ud af at få skabt et godt forældresamarbejde. Det er vigtigt for mig, at vi sammen finder en stund i løbet af dagen/ugen, hvor der er tid til den gensidige information om jeres barn og jeg kan fortælle om jeres barns oplevelser fra dagplejen.

Personlige egenskaber:Som person er jeg udadvendt, glad og smilende. Jeg er rolig og tålmodig  - det er vigtigt for mig at skabe tid og rum til at børnene kan fordybe sig, øve sig og udforske. Jeg er ansvarsbevidst og engageret i mit arbejde.
I vil opleve at jeg brænder for:

At jeres barns dag er genkendelig men samtidig er med til at udfordre deres udvikling. At skabe lege, ud fra hvad børnene er optaget af eller jeg ved er med til at støtte og udfordre dem – små kærlige puf til ny læring. Eks. hvis det er Brio toget de er optaget af, så ryddes hele gulvet og der bliver bygget en togbane. Eller vi sætter os ved bordet og fordyber os med puslespil.

Vi danser og synger meget – børnene elsker det og det er med bla. med til at styrke deres motorik og sprog.

At være ude, enten i haven eller på tur. Udforske og opleve naturen og opleve at  årstiderne skifter.  Vi er ude så godt som hver dag – her er højt til loftet og masser at plads at udfolde sig på.

Mine omgivelser:Jeg bor i eget hus med indrettet et legeværelse, men vi bruger også spisestuen til at lave aktiviteter ved bordet eks, lægge puslespil, male. Udenfor har jeg en stor lukket have, hvor der er plads til at børnene kan boltre sig. Der er bl.a. et gyngestativ, sandkasse, diverse køretøjer og legeredskaber. Jeg bor i et skønt område meget tæt på skov og strand, så vi har gode muligheder for udflugter ud i naturen.